Færøerne

KLIMAET

Man kan dårligt tænke sig et sted på jorden, hvor klimaet i den grad influerer på det daglige liv, som det gør på Færøerne. Til enhver beslutning eller plan er færingen tvunget til at tilføje "hvis vejret tillader det". Vejret kan bedst karakteriseres som uhyre omskifteligt. På én dag kan man opleve sne, solskin og regn, blæst og stille vejr, tåge så tæt, at man kan skære i den, og en luft så ren og klar, at fjelde på 50 km´s afstand synes at befinde sig i umiddelbar nærhed. En uges storm lammer fuldstændig fiskeriet, fiskerne må gå hjem og snart må filétfabrikkens kvinder også gå hjem og bare vente.

Øerne ligger midt i en gren af den varme Golfstrøm. Derfor er der ikke stor forskel på havets temperatur sommer og vinter, og der kommer aldrig is på havet. Den færøske vinter er mild, temperaturen synker sjældent under -5 grader.

Der falder en del sne, dog den ligger ikke ret længe ved kysten, hvor menneskene bor. Men dagene er korte, der er halvmørkt midt på dagen og det kan storme og piske i ugevis. Det mægtige Atlanterhav drøner mod kysterne, og brændingens buldren gør menneskene melankolske. Sommeren er kølig, men der er lyst hele døgnet omkring Sankt Hans. Skyerne hænger lavt mange af årets dage, undertiden, især om sommeren, så lavt, at de ruller hen ad jorden og vi kalder det tåge. Så standser al flytrafik på Færøernes eneste flyplads, Vágar, og de småsure passagerer må sidde og vente i dagevis på, at en anden vindretning skal feje tågen væk. Der kan være solskin så mange dage i træk, at vandløb og elve tørrer ud, men der er meget sjældent vindstille. Det blæser altid fra en eller anden kant, og blæst, det er altid havgus på Færøerne.

Kilde: www.stamps.fo

Færøske madopskrifter

Opskrift fra bogen Góðaráð (Goderåd)

 

Knetter

 

1       kg    fisk (uden skind)

1       spsk grovt salt

1 – 2         løg

1       spsk kartoffelmel

2       tskr  peber

1       tsk   sukker

                talg

                vand

 

Fersk kuller og småtorsk er det bedste til knetter. Fisken skal vaskes godt, før man fjerner skind og ben fra den. Derefter skal den to gange gennem kødhakkemaskinen. Første gang fisken alene, anden gang med løg og salt.

Så skal den i et fad sammen med mel, peber og sukker og æltes godt sammen med så meget vand, som den tåler. Dejen skal være sej. Når du stryger en våd hånd efter den, skal den skinne. Talgen skæres i småbidder og æltes i til sidst.

Nu kan man forme knetterne med en fast, våd hånd og lægge dem i koldt eller kogende vand, der de skal koge i 15 – 20 min. Men det er godt at lade dem stå koldt i et par timer, før de blir kogt. Knetterne skal koges langsomt, og gryden skal være rigelig stor.

 

Opskrift fra bogen Matur og matgerð (Mad og madlavning)

 

Röst súpan

(til 6 pers.)

 

Endnu i dag er “ræst” kød det sædvanlige festmåltid ved højtidlige anledninger, og vandet, dette kød blev kogt i (på færøsk kaldet soð), bruges naturligvis til suppe.

 

2 liter  soð (suppe, “kogevand”)

2 spsk risgryn

2 spsk havregryn

½        løg

           gulerød

           kål

           salt

 

Dette skal alt i vandet og koges i ½ time. Så er suppen færdig og kan spises sammen med (vind)tørret fisk, spæk og kartofler eller sammen med kogt ræst kød og kartofler.

 

Opskrift fra bogen Matur og matgerð (Mad og madlavning)

 

Vafler

 

500 g    hvedemel

300 g    sukker

200 g    margarine

    4       æg

    1 pk  bagepulver

    1 tsk hjortetaksalt

             mælk

 

Mens du smelter margarinen, pisker du æg og sukker godt sammen. Kom så den smeltede margarine, mel, bagepulver og hjortetaksalt i og pisk igen, mens du fortynder dejen med mælk, så den bliver som vælling.

Mens du gør dette, skal vaflejernet varmes op. Det skal være rigtig varmt, før du begynder at bage. Hæld ikke for meget på jernet ad gangen. Hvis det er varmt nok, er vaflerne bagt efter 90 sek. Jernet skal smøres hver gang, før dejen hældes op.