Færøerne / SAKSUN

SAKSUN

Saksun er en færøsk bygd på den nordvestlige del af Streymoy. Den er et populært udflugtsmål med den store sandstrand, den enestående beliggenhed, den gamle  kongsbondegård "Dúvugardur"  og den smukke gamle kirke.
 
Søen Saksunarvatn er kendt som et af de bedste laksevande på Færøerne. Det var her jeg fangede min første laks. Det er kun tilladt at fiske på søen med fiskekort, hvilket jeg fandt ud af, da en ældre mand kom hen og spurgte, om jeg havde et "loyvi". Det havde jeg ikke, men kunne for den beskedne sum af 40 kroner erhverve mig et fiskekort til et helt år (i 1979).
 
Stedet fik en særlig betydning for hele familien, da vi i 1982 fik familienavnet Saksun.
 
Kirken
Fra omkring reformationen til 1857 måtte beboerne i Saksun gå ad en fjeldsti til Tjørnuvík på øens nordlige del til alle gudstjenester. Efter at man havde taget en beslutning om at henlægge sognekirken til Saksun blev en ny kirke opført og udstyret med klokke, alter og andre genstande fra kirken i Tjørnuvík. Kirken har ydervægge af sten men den indre vægbeklædning og bærende konstruktion er af træ, og denne kirke viser på storslået vis overgangen fra kirkebygninger i den ældre stil til en voksende anvendelse af sten som byggemateriale. Saksun kirkes hvidmalede ydre, tørvetaget og den omgivende stenmur ses på billedet til højre. Kirketårnet – og dermed også hovedindgangen – peger mod vest over Pollur, en bugt, der for mange år siden blev adskilt fra havet af en sandbanke. Elektricitet blev ikke installeret i Saksun før i 1957, og lys og varme i kirken fulgte
i 1963. I dag udgøres bygden af kun fire gårde og ca. 35 personer, men kirken er stadig i brug.
 
En mere detaljeret beretning om kirkens tilblivelse har jeg fundet i bogen "Eldru Hválvkirkjurnar" af J.P. Gregoriussen (desværre for nogle) på færøsk:
 
Við kirkjusýnið í 1850 var Tjørnuvíkar kirkja í so ringum standi, at ikki var hugsingur um at gera annað enn at taka hana niður og byggja eina nýggja. Tað var ikki at siga saksuningar illar fyri, at teir vóru lítið hugaðir at vera við til at byggja eina nýggja kirkju í Tjørnuvík, sum teir lítið og einki brúktu. Teir vildu heldur hava sína egnu.
 
Tann 12. desember 1853 sendir Carl Wilhelm Prytz, sóknarprestur, umsókn frá kongsbóndanum í Saksun til kong um loyvi at byggja eina kirkju har á staðnum.
 
Úrslitið av umsóknini er til skjals í einum skrivi frá 15. januar 1855: ... at det har behaget Hans Majestæt Kongen under 12te d.M. allernaadigst at bilfalde:
 
1, at der i Bøigden Saxen i Tjørnevig Sogn under Nordstrømøes Præstegjæld paa Færøerne maa opføres en Kirke for nysnævnte Præstegjælds Kirkekasses Regning,
 
2, at den i Tjørnevig i samme Sogn værende Kirke nedlægges og at en ny Kirke opføres i Haldersvig i bemeldte Sogn...
 
28. januar 1856 skrivar V.U. Hammershaimb, sóknarprestur í Norðstreymi, m.a. soleiðis til amtmannin: Vedlagt medfølger et Overslag til den paatænkte Kirke i Saxen, hvilket jeg har anmodet Smed P.F. Jacobsen af Næsset ved Vestmanhavn at udarbejde...
 
29. mars 1856 skrivar Hammershaimb til amtmannin og sigur, at saksuningar nú eru farnir undir grótarbeiði til kirkjuna.
 
14. november 1857 skrivar Hammershaimb til amtmannin: Da den nye Kirke i Saxen nu er omtrent færdig, tillader jeg mig at indstille til det høie Amt, at Saxen Bygd fra 1ste Januar 1858 udskilles fra det hidtil værende Tjørnevig Sogn som et Sogn for sig selv,...
 
Kirkjan varð vígd 3. sunnudag eftir trinitatis, sum var 20. juni 1858.